Dagens tema er atomer! Den bedste forklaring på, hvad et atom egentlig er, har vi fundet i et filmklip. Enjoy!
https://www.youtube.com/watch?v=vlSOESXQI7o
Det eneste videoen ikke fortæller noget om, er det periodiske system. Derfor har vi fundet endnu en film til jer:
https://www.youtube.com/watch?v=O-48znAg7VE
Til sidst lidt om hvordan man aflæser det periodiske system:
Det periodiske system er delt op i hovedgrupper og undergrupper - Der er i alt 8 hovedgrupper og 10 undergrupper (som alle ligger mellem 2. og 3. hovedgruppe). Nummeret på hovedgruppen angiver hvor mange elektroner der befinder sig i grundstoffernes yderste skaller.
På langs opdeler man systemet i perioder - Dem er der 9 af, men de nederste rækker (de sjældne jordarter) hedder ikke 8 og 9, men 6 og 7 som de to forrige perioder. Perioderne angiver hvor mange skaller atomerne har.
Fra det periodiske system kan man også aflæse om der er tale om et metal, halvmetal eller ikke metal.
onsdag den 9. april 2014
tirsdag den 8. april 2014
De tre "fysik-genre": Middelalderfysik, klassik fysik og moderne fysik
Velkommen til Psipsinas 'Tosset med fysik'-blog.
Vi vil her på bloggen først og fremmest sige mange tak fo at du/I vil kigge ind og se, hvorfor vi er så tosset med fysik, som vi jo er.
Vores første indlæg bliver om de 3 "genre" inden for fysik.
Det drejer sig om: Middelalderfysik, klassisk musik og moderne fysik.
Middelalderfysikken strækker sig tilbage til oldtidens Grækenland. Dengang var det svært at adskille fysikken fra filosofien. en af de græske filosoffer er Aristoteles, som levede ca. 350 f.v.t. regning. Han var af den mening at verden var bygget af de 5 elementer: jord, vand, luft, ild og æter. Han mente også, ligesom mange andre dengang, at Jorden var verdens centrum.
I det hele taget var forsøgene dengang meget passive og byggede mere på sanser og logik. Aristoteles ses for, sammen med Platon, at have haft den største indflydelse på den vestlige verdens tankegang.
Fra samme tid er filosoffen Democret. Han mente at alle stoffer var delt i uendelige partikler, altså atomer.
Middelalderfysikken stopper ved renæssancen da den bliver slået af Newtons teorier.
Klassisk fysik bygger på newtonske bevægelsesbegreber og kræfter. Den var baseret på nogle overbevisninger, som stammede fra dagligdagens iagttagelser, og som derfor kunne beskrives med dagligdagens sprog. En af de vigtigste af disse var troen på at alle fysiske processer forløb entydigt. En anden vigtig overbevisning var at den euklidiske geometri var gyldig overalt i verdensrummet.
Den moderne fysik blev grundlagt med atomfysikernes og Albert Einsteins arbejde omkring det 20. århundrede. Disse og mange andre, bl.a. Niels Bohr, kom på mange måder til at gøre fundamentalt op med den klassiske fysiks tankegang.
Vi vil her på bloggen først og fremmest sige mange tak fo at du/I vil kigge ind og se, hvorfor vi er så tosset med fysik, som vi jo er.
Vores første indlæg bliver om de 3 "genre" inden for fysik.
Det drejer sig om: Middelalderfysik, klassisk musik og moderne fysik.
Middelalderfysikken strækker sig tilbage til oldtidens Grækenland. Dengang var det svært at adskille fysikken fra filosofien. en af de græske filosoffer er Aristoteles, som levede ca. 350 f.v.t. regning. Han var af den mening at verden var bygget af de 5 elementer: jord, vand, luft, ild og æter. Han mente også, ligesom mange andre dengang, at Jorden var verdens centrum.
I det hele taget var forsøgene dengang meget passive og byggede mere på sanser og logik. Aristoteles ses for, sammen med Platon, at have haft den største indflydelse på den vestlige verdens tankegang.
Fra samme tid er filosoffen Democret. Han mente at alle stoffer var delt i uendelige partikler, altså atomer.
Middelalderfysikken stopper ved renæssancen da den bliver slået af Newtons teorier.
Klassisk fysik bygger på newtonske bevægelsesbegreber og kræfter. Den var baseret på nogle overbevisninger, som stammede fra dagligdagens iagttagelser, og som derfor kunne beskrives med dagligdagens sprog. En af de vigtigste af disse var troen på at alle fysiske processer forløb entydigt. En anden vigtig overbevisning var at den euklidiske geometri var gyldig overalt i verdensrummet.
Den moderne fysik blev grundlagt med atomfysikernes og Albert Einsteins arbejde omkring det 20. århundrede. Disse og mange andre, bl.a. Niels Bohr, kom på mange måder til at gøre fundamentalt op med den klassiske fysiks tankegang.
Præsentation!
Bloggens skabere:
Fra venstre: Simon Fichman, Pernille Gammelgaard, Isabella Lenzing og Sabina Zornig
Abonner på:
Opslag (Atom)