Kosmologi er læren om verdensrummet. Man kan inden for kosmologi beskæftige sig med det geocentriske verdensbillede (Med fokus på jorden), det heliocentriske verdensbillede (Med fokus på solen) eller det overordnede verdensbillede (Med fokus på hele universet).
En kort film der forklarer lidt om kosmologerne og deres arbejde, samt et stort emne inden for kosmologien: Dark matter (sort stof, sorte huller):
https://www.youtube.com/watch?v=diGqS2yhPIM
Den geocentriske forståelse af rummet (eller den Aristoteliske) tager udgangspunkt i jorden og mennesket. Vi kender den fra kristendommens tidlige fortolkninger af universet, hvor jorden var et ubevægeligt centrum i universet, og mennesket var en nærmest hellig race (og universet desuden gik den sidst synlige planet i rækken, *Saturn). Selv solen kredsede om jorden. Senere faldt den teori dog til jorden, da man med matematik og de nyopfundne teleskoper beviste, at universet var meget større som antaget. Derfor kan man i videnskaben ikke anerkende den geocentriske forståelse, kun som en historisk begivenhed, som har ført os til hvor vi er i dag.
Den heliocentriske forståelse af rummet erstattede langsomt den geocentriske teori - den blev understøttet af flere astronomers opdagelser. Solen var nu centrum i universet, og jorden, såvel som de andre planeter, kredsede om den. Udviklingen derfra var langsom og sikker. Universet blev større i takt med at teleskoperne blev bedre og forskerne klogere. Man fandt ud af, at der også var rum udenfor vores galakse, og at der var (og er) millioner af stjerner, planeter og galakser. Opdagelserne har ført til den opfattelse vi har af universet i dag. Det er ikke jorden eller vores sol der danner centrum, for der er utallige sole og planeter - og måske endda med liv på.
*Man var i stand til, uden teleskop, at se fem planeter og selvfølgelig solen: Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn.
onsdag den 14. maj 2014
tirsdag den 13. maj 2014
Fasediagram
Dagens emne er fasediagrammer.
Et fasediagram beretter om et stofs smelte - og kogepunkt, samt den nødvendige energitilførsel for at få det valgte stof til at fryse, smelte eller fordampe.
Fasediagrammet for vand kan se således ud:
X-aksen markerer energitilførslen i kJ, og Y-aksen markerer grader i celcius. Energien der tilføres, er den der får vandet til enten at smelte, fryse, fordampe eller fortætte.
Frysepunk og kogepunkt kan aflæses ved hvert "knæk" på diagrammet. Her ses det, at vands frysepunkt er 0 grader celcius, mens dets kogepunkt er 100 grader celcius. Disse værdier gør sig kun gældende for vand - alle stoffer har deres egne værdier.
Når et stof er i fast form, er dets bestanddele tæt forbundne i et gitter. Det kan ikke give sig. Vand i dets faste form hedder is.
Når et stof er flydende, er dets bestanddele stadig forbundne, men ikke fast. Det kan give sig, og går ikke i stykker. Vand i dets flydende form hedder bare vand.
Når et stof er i gasform, er dets bestanddele ikke længere forbundne i et gitter. Det kan give sig, og går ikke i stykker. Vand i dets gasform hedder damp eller vanddamp.
Varmekapacitet angiver hvor effektivt et materiale eller stof er til at opbevare og modtage varme. I skemaet herunder er den specifikke varmekapacitet udregnet for en række forskellige stoffer. Jo større den udregnede værdi er, jo bedre er stoffet til opbevare varme.
Det ses tydeligt, at vand som væske er den mest effektive værdi i tabellen - også bedre end vand som is og vand som damp.
Det er netop dét man kan aflæse fra de vandrette streger i ovenstående diagram.
Et fasediagram beretter om et stofs smelte - og kogepunkt, samt den nødvendige energitilførsel for at få det valgte stof til at fryse, smelte eller fordampe.
Fasediagrammet for vand kan se således ud:
Frysepunk og kogepunkt kan aflæses ved hvert "knæk" på diagrammet. Her ses det, at vands frysepunkt er 0 grader celcius, mens dets kogepunkt er 100 grader celcius. Disse værdier gør sig kun gældende for vand - alle stoffer har deres egne værdier.
Når et stof er i fast form, er dets bestanddele tæt forbundne i et gitter. Det kan ikke give sig. Vand i dets faste form hedder is.
Når et stof er flydende, er dets bestanddele stadig forbundne, men ikke fast. Det kan give sig, og går ikke i stykker. Vand i dets flydende form hedder bare vand.
Når et stof er i gasform, er dets bestanddele ikke længere forbundne i et gitter. Det kan give sig, og går ikke i stykker. Vand i dets gasform hedder damp eller vanddamp.
Varmekapacitet angiver hvor effektivt et materiale eller stof er til at opbevare og modtage varme. I skemaet herunder er den specifikke varmekapacitet udregnet for en række forskellige stoffer. Jo større den udregnede værdi er, jo bedre er stoffet til opbevare varme.
Det ses tydeligt, at vand som væske er den mest effektive værdi i tabellen - også bedre end vand som is og vand som damp.
Det er netop dét man kan aflæse fra de vandrette streger i ovenstående diagram.
mandag den 5. maj 2014
Big Bang, tid og rum
Det anbefales, at du samtidig med læsningen af indslaget lytter til dette nummer: https://www.youtube.com/watch?v=mDVsRsUN9Ac
Tid er en udefinérbar størrelse - men på trods af det, prøver folk alligevel at definere begrebet. Man kan overfladisk forklare hvad tid er: Tid er processer. Derfor kan vi måle den med fx ure.
Man regner med, at tiden blev født med rummet (i tidernes morgen). Universet var simpelt, men langsomt blev det dybere. Der kom galakser, stjerner og planeter. Ludwig Eduard Boltzmann var den første til at forklare dette fænomen med tid. Han mente, at tidens udvikling i den retning var den der udvidede universet (øgede entropien/uordnen). Selvom teorien stadig gør sig gældende, ved man ikke hvad der satte tiden i gang (og altså derfor udviklingen).
Tid og Big Bang sættes ofte (som vi gør i ovenstående tekst-stykke) i forbindelse med tid. Derfor er det vigtigt at forstå grundtrækkene i teorien om Big Bang. Watch this:
https://www.youtube.com/watch?v=1nb2K7utaNo
Urstoffet (det oprindelige stof) har altid været et omdiskuteret emne. Det ældste stof man har fundet indtil videre er en kombination af hydrogen (76%) og helium (24%). Forklaringen på denne tilfældige blanding ligger i selve Big Bang teorien. I selve "eksplosionen" blev protoner og neutroner - protonerne ændrede sig til elektroner og omvendt, og det skabte grundlaget for de første stoffer.
Tid er en udefinérbar størrelse - men på trods af det, prøver folk alligevel at definere begrebet. Man kan overfladisk forklare hvad tid er: Tid er processer. Derfor kan vi måle den med fx ure.
Man regner med, at tiden blev født med rummet (i tidernes morgen). Universet var simpelt, men langsomt blev det dybere. Der kom galakser, stjerner og planeter. Ludwig Eduard Boltzmann var den første til at forklare dette fænomen med tid. Han mente, at tidens udvikling i den retning var den der udvidede universet (øgede entropien/uordnen). Selvom teorien stadig gør sig gældende, ved man ikke hvad der satte tiden i gang (og altså derfor udviklingen).
Tid og Big Bang sættes ofte (som vi gør i ovenstående tekst-stykke) i forbindelse med tid. Derfor er det vigtigt at forstå grundtrækkene i teorien om Big Bang. Watch this:
https://www.youtube.com/watch?v=1nb2K7utaNo
Urstoffet (det oprindelige stof) har altid været et omdiskuteret emne. Det ældste stof man har fundet indtil videre er en kombination af hydrogen (76%) og helium (24%). Forklaringen på denne tilfældige blanding ligger i selve Big Bang teorien. I selve "eksplosionen" blev protoner og neutroner - protonerne ændrede sig til elektroner og omvendt, og det skabte grundlaget for de første stoffer.
onsdag den 9. april 2014
Atomer
Dagens tema er atomer! Den bedste forklaring på, hvad et atom egentlig er, har vi fundet i et filmklip. Enjoy!
https://www.youtube.com/watch?v=vlSOESXQI7o
Det eneste videoen ikke fortæller noget om, er det periodiske system. Derfor har vi fundet endnu en film til jer:
https://www.youtube.com/watch?v=O-48znAg7VE
Til sidst lidt om hvordan man aflæser det periodiske system:
Det periodiske system er delt op i hovedgrupper og undergrupper - Der er i alt 8 hovedgrupper og 10 undergrupper (som alle ligger mellem 2. og 3. hovedgruppe). Nummeret på hovedgruppen angiver hvor mange elektroner der befinder sig i grundstoffernes yderste skaller.
På langs opdeler man systemet i perioder - Dem er der 9 af, men de nederste rækker (de sjældne jordarter) hedder ikke 8 og 9, men 6 og 7 som de to forrige perioder. Perioderne angiver hvor mange skaller atomerne har.
Fra det periodiske system kan man også aflæse om der er tale om et metal, halvmetal eller ikke metal.
https://www.youtube.com/watch?v=vlSOESXQI7o
Det eneste videoen ikke fortæller noget om, er det periodiske system. Derfor har vi fundet endnu en film til jer:
https://www.youtube.com/watch?v=O-48znAg7VE
Til sidst lidt om hvordan man aflæser det periodiske system:
Det periodiske system er delt op i hovedgrupper og undergrupper - Der er i alt 8 hovedgrupper og 10 undergrupper (som alle ligger mellem 2. og 3. hovedgruppe). Nummeret på hovedgruppen angiver hvor mange elektroner der befinder sig i grundstoffernes yderste skaller.
På langs opdeler man systemet i perioder - Dem er der 9 af, men de nederste rækker (de sjældne jordarter) hedder ikke 8 og 9, men 6 og 7 som de to forrige perioder. Perioderne angiver hvor mange skaller atomerne har.
Fra det periodiske system kan man også aflæse om der er tale om et metal, halvmetal eller ikke metal.
tirsdag den 8. april 2014
De tre "fysik-genre": Middelalderfysik, klassik fysik og moderne fysik
Velkommen til Psipsinas 'Tosset med fysik'-blog.
Vi vil her på bloggen først og fremmest sige mange tak fo at du/I vil kigge ind og se, hvorfor vi er så tosset med fysik, som vi jo er.
Vores første indlæg bliver om de 3 "genre" inden for fysik.
Det drejer sig om: Middelalderfysik, klassisk musik og moderne fysik.
Middelalderfysikken strækker sig tilbage til oldtidens Grækenland. Dengang var det svært at adskille fysikken fra filosofien. en af de græske filosoffer er Aristoteles, som levede ca. 350 f.v.t. regning. Han var af den mening at verden var bygget af de 5 elementer: jord, vand, luft, ild og æter. Han mente også, ligesom mange andre dengang, at Jorden var verdens centrum.
I det hele taget var forsøgene dengang meget passive og byggede mere på sanser og logik. Aristoteles ses for, sammen med Platon, at have haft den største indflydelse på den vestlige verdens tankegang.
Fra samme tid er filosoffen Democret. Han mente at alle stoffer var delt i uendelige partikler, altså atomer.
Middelalderfysikken stopper ved renæssancen da den bliver slået af Newtons teorier.
Klassisk fysik bygger på newtonske bevægelsesbegreber og kræfter. Den var baseret på nogle overbevisninger, som stammede fra dagligdagens iagttagelser, og som derfor kunne beskrives med dagligdagens sprog. En af de vigtigste af disse var troen på at alle fysiske processer forløb entydigt. En anden vigtig overbevisning var at den euklidiske geometri var gyldig overalt i verdensrummet.
Den moderne fysik blev grundlagt med atomfysikernes og Albert Einsteins arbejde omkring det 20. århundrede. Disse og mange andre, bl.a. Niels Bohr, kom på mange måder til at gøre fundamentalt op med den klassiske fysiks tankegang.
Vi vil her på bloggen først og fremmest sige mange tak fo at du/I vil kigge ind og se, hvorfor vi er så tosset med fysik, som vi jo er.
Vores første indlæg bliver om de 3 "genre" inden for fysik.
Det drejer sig om: Middelalderfysik, klassisk musik og moderne fysik.
Middelalderfysikken strækker sig tilbage til oldtidens Grækenland. Dengang var det svært at adskille fysikken fra filosofien. en af de græske filosoffer er Aristoteles, som levede ca. 350 f.v.t. regning. Han var af den mening at verden var bygget af de 5 elementer: jord, vand, luft, ild og æter. Han mente også, ligesom mange andre dengang, at Jorden var verdens centrum.
I det hele taget var forsøgene dengang meget passive og byggede mere på sanser og logik. Aristoteles ses for, sammen med Platon, at have haft den største indflydelse på den vestlige verdens tankegang.
Fra samme tid er filosoffen Democret. Han mente at alle stoffer var delt i uendelige partikler, altså atomer.
Middelalderfysikken stopper ved renæssancen da den bliver slået af Newtons teorier.
Klassisk fysik bygger på newtonske bevægelsesbegreber og kræfter. Den var baseret på nogle overbevisninger, som stammede fra dagligdagens iagttagelser, og som derfor kunne beskrives med dagligdagens sprog. En af de vigtigste af disse var troen på at alle fysiske processer forløb entydigt. En anden vigtig overbevisning var at den euklidiske geometri var gyldig overalt i verdensrummet.
Den moderne fysik blev grundlagt med atomfysikernes og Albert Einsteins arbejde omkring det 20. århundrede. Disse og mange andre, bl.a. Niels Bohr, kom på mange måder til at gøre fundamentalt op med den klassiske fysiks tankegang.
Præsentation!
Bloggens skabere:
Fra venstre: Simon Fichman, Pernille Gammelgaard, Isabella Lenzing og Sabina Zornig
Abonner på:
Opslag (Atom)