Fasediagram

Dagens emne er fasediagrammer.

Et fasediagram beretter om et stofs smelte - og kogepunkt, samt den nødvendige energitilførsel for at få det valgte stof til at fryse, smelte eller fordampe.

Fasediagrammet for vand kan se således ud:

X-aksen markerer energitilførslen i kJ, og Y-aksen markerer grader i celcius. Energien der tilføres, er den der får vandet til enten at smelte, fryse, fordampe eller fortætte.
Frysepunk og kogepunkt kan aflæses ved hvert "knæk" på diagrammet. Her ses det, at vands frysepunkt er 0 grader celcius, mens dets kogepunkt er 100 grader celcius. Disse værdier gør sig kun gældende for vand - alle stoffer har deres egne værdier.

Når et stof er i fast form, er dets bestanddele tæt forbundne i et gitter. Det kan ikke give sig. Vand i dets faste form hedder is.

Når et stof er flydende, er dets bestanddele stadig forbundne, men ikke fast. Det kan give sig, og går ikke i stykker. Vand i dets flydende form hedder bare vand.

Når et stof er i gasform, er dets bestanddele ikke længere forbundne i et gitter. Det kan give sig, og går ikke i stykker. Vand i dets gasform hedder damp eller vanddamp.



Varmekapacitet angiver hvor effektivt et materiale eller stof er til at opbevare og modtage varme. I skemaet herunder er den specifikke varmekapacitet udregnet for en række forskellige stoffer. Jo større den udregnede værdi er, jo bedre er stoffet til opbevare varme.
Det ses tydeligt, at vand som væske er den mest effektive værdi i tabellen - også bedre end vand som is og vand som damp.
Det er netop dét man kan aflæse fra de vandrette streger i ovenstående diagram.